Friday, May 22, 2015

Fiora et l'amour - La Florentine II - Juliette Benzoni


























  • Fransk
  • 18.-21. maj
  • 825 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Når man er låst fast derhjemme med et overrevet ledbånd og menisk, så har man jo rigelig tid til at læse - så jeg fandt en god tyk bog frem; anden og sidste del om den florentinske Fiora. Dette bind er også oprindeligt to romaner bundet sammen i en - og jeg må indrømme, at jeg til sidst synes, at der var lidt for mange usandsynlige eventyrlige hændelser i en enkelt persons liv.

Benzoni er jo først fremmest historiker, og man fornemmer tydeligt, at hun så forfærdelig gerne vil have hele periodens historie ind i disse personers liv. For Fiora betyder det, at efter hendes tilstedeværelse ved slaget ved Nancy, hvor hun er vidne til Karl den Dristiges død - så galoperer hun videre til Paris, hvor hun bliver kidnappet og føres til Rom, hvor pave Sixtus IV vil hende til livs.

Derfra videre til Firenze, hvor Lorenzo de Médicis bror, Giuliano, dræbes under påskemessen midt i byens smukke katedral. Det bliver udslaget til en ren udrensning af Pazzi-familien - som det skete rent historisk. Men det er måske lige lovligt usandsynligt altid lige at være der, hvor tingene sker.

Og så videre - til Paris, Avignon, Brugge ... og en hel uendelig række faretruende situationer, hvor hun på mirakuløs vis redder sig ud af det hver gang. Og så er der hendes venskab med Ludvig XI og andre af samtidens VIP'ere.

Det hele ender lykkeligt, og der er det historiske aspekt - men jeg var ikke på samme optaget af historien, som ved nogle af hendes tidligere romaner. Måske fordi de alle er skåret over samme læst, og det bliver en anelse repetitivt i længden.

Men når man skal sidde med benene oppe i dagevis, var det jo glimrende underholdning.

6 comments:

Rasmine said...

Hvordan er du dog kommet så galt af sted?
Det lyder temmelig voldsomt - ligesom bogen.

God bedring.

Nille said...

Rasmine,

Ja, det var ikke just et studie i ynde! Jeg gled på venstre fod ved Nørreport lige i det voldsomme regnvejr. Og så ramte jeg højre knæ i asfalten - men fik drejet hele underbenet udad i 90°; så ledbånd og menisk fik et solidt vred.

Jeg håber, at det ordner sig selv uden en operation - men er stadig ikke gående knap en uge efter. Så det er lidt voldsomt, kan man godt sige!

Rasmine said...

Åh NEJ!

Jeg afstår fra at fortælle om følgerne af, at jeg knaldede venstre knæ ned på en kantsten.

Nille said...

Rasmine,

Jamen, nu HAR du jo sagt for meget - jeg har jo tjekket alle de værste udfald på Google :-)

Så hvor mange år kan jeg være invalideret?

PS! Tager du til SLOW på Glyptoteket næste torsdag - det ville jo passe mit nuværende tempo glimrende!

Rasmine said...

Jeg kan desværre ikke berolige dig med hensyn til varigheden, men jeg tror nu også, at jeg var mere end almindeligt uheldig, så op med humøret! Det skader i alt fald ikke :-)

Ja, jeg har som sædvanlig tænkt mig at tage til SLOW - og denne gang ser det stærkt ud til, at det faktisk bliver til noget.

Du må kunne låne et par krykker et eller andet sted ...

Nille said...

Rasmine,

Ingen SLOW til mig - andet end det generelle tempo. Det går da lidt om morgenen - men efter nogle timer, er jeg helt færdig. Heldigvis er der lægekontrol på mandag - for det er en kamp at komme på arbejde med det offentlige og skulle gå en del også. Jeg havde fire par krykker i Belgien - en god ven af skadestuerne!!! Men jeg er ikke så god til at bruge dem.