Saturday, March 23, 2024

Le Rocher de Tanios - Amin Maalouf


 













  • Fransk
  • 20.-23. marts
  • 280 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

En lidt ældre roman, som vandt den franske Goncourt-pris i 1993, men ikke desto mindre er tidsløs!

Amin Maalouf er en fransk-libanesisk forfatter; medlem af Académie Française og han har skrevet en lang række historiske romaner, der foregår i Mellemøsten og Centralasien. Han har ligeledes skrevet den imponerede fortælling om sin families historie.

Denne fortælling foregår i bjergene i hans hjemland, Libanonm i begyndelsen af det 19. århundrede og er baseret på historiske begivenheder. I begyndelsen af 1800-tallet var Libanon en del af det Osmanniske Rige, og den lille landsby Kfaryabda styres af en lokal sheikh, som igen styres af emiren. De adskiller sig fra store dele af befolkningen ved at være drusere - altså en kombination af de tre monoteistiske religioner.

Sheikhen nyder stor anseelse i den lille landsby, men har også rygte af at være en kvindebedårer - og da slotsforvalterens hustru, Lamia, føder drengen Tanios er der tvivl om faderskabet. Tanios selv kommer til at lide under disse rygter, og han fjerner sig fra sin familie og landsbyen og søger tilflugt hos den engelske præst, hvor han studerer. 

Der er en stigende konflikt mellem engelske og franske interesser i at styre det allerede dengang turbulente område; Tanios drages ind i den konflikt som han efterhånden drages mod et mere klasseløst samfund - ikke mindst grundet hans ambivalente følelser over for den mand, der muligvis er hans far.

Historiens klimaks kommer da hans far - i hvert fald den antagede biologiske - dræber en patriark for at hævne sønnens ulykkelige kærlighed, og de to flygter til Cypern. Denne del er baseret på den sandfærdige historie om mordet begået af en Abou-Kichk; og episoden bliver starten på en mindre revolution i det lille bjergsamfund, men også fortællingen om forholdet mellem far og søn. 

Det er en relativ kompleks lille roman ikke blot grundet den historiske kontekst; men også med symbolværdierne i Tanios oprindelse, uddannelse, flugt og hjemvenden som helten, der har mulighed for at overtage sheikhens plads, Blot for endeligt at forsvinde og blive til en legende, der lægger navn til en klippe i forfatterens hjemby. Det er en blanding af fiktion og fakta leveret i eminent mellemøstlig tradition.

Tuesday, March 19, 2024

1794 - Niklas Natt och Dag

 

  • Dansk
  • 16.-19. marts
  • 510 sider

Den svenske trilogi fra 1793-1795, hvor bøgerne praktisk bærer de samme titler er barske sager!

Jeg synes på sin vis, at de er interessant i opbygningen. Både i 1793 og nu i 1794 er de bygget op efter samme skabelon. Vi starter i vinteren - altså i slutningen af året, hvor vi følger en persons historie. Derefter hopper vi tilbage til foråret for at følge vores detektivantihelt, Cardell og hans nye kammersjuk, som er intet mindre end broderen til hans samarbejdspartner fra 1793, som jo døde af lungesot.

Det skaber en forbindelse til den unge pige, Anna Stina, fra 1793 og vi springer til tredje del, som er hendes historie om, hvad der skete, da 1793 sluttede. I fjerde og sidste del flettes alle historierne så sammen - og ender med en cliffhanger, som skal trække læseren over i 1795.

Kommer jeg så med i 1795? Det ved jeg faktisk ikke!

I 1793 havde vi at gøre med en morder, der yndede at partere og skamfere sit offer som en kærlighedshævn, men også en absurd form for perversitet. I 1794 er det faktisk det samme - en mand, der finder et svagt offer i den unge adelsmand Erik, der sendes til den svenske koloni St Bartolomæus for at fjerne ham fra sin store kærlighed. Her får vi et grumt indblik i slavehandlens historie - og ikke mindst Sveriges medvirken, som jo ikke var værre end den danske absolut; men vi har tendens til at flytte skylden over på de store koloniale magter som England, Spanien og Frankrig.

Men nu ender vi igen med en mand, der får seksuel nydelse ud af at overvære vold i sin grusomste form. Det bliver desværre lidt repetitivt og jeg synes ikke vi kommer meget videre med Cardells personlighed, som også er meget voldelig. Ja, 1794 i Stockholm på samfundets bund var ikke en dans på roser - men her er det usigeligt meget vold og temmelig mange gentagelser af steder, de passerer og opremsning af navne på snart sagt hver bygning de passerer.

Jeg synes denne var lidt lang at komme igennem, og derfor tvivler jeg på om jeg magter 1795. Måske om nogle måneder og for at få sluttet historien af; det er jo trods alt en trilogi. Men det skal ikke være lige nu!

Thursday, March 14, 2024

The Covenant of Water - Abraham Verghese

 


  • Engelsk
  • 9.-14. marts
  • 736 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Det er efterhånden nange år siden jeg læste en roman af Verghese, men den gjorde et stort indtryk; og hans seneste roman udgivet i 2023 er på både Oprahs og Obamas reading list for 2023. Der er noget med indiske romaner - de er ofte tykke! Vikram Seth slog vist næsten alle rekorder med sin mammutroman, men generelt er det kompakte intense romaner, der skrives af indiske forfattere.

Denne er absolut ingen undtagelse med sine mere end 700 sider, som er absolut intense fra start til slut. Det er et stort spindelvæv, hvor alle tråde først bliver spundet sammen i de sidste linjer.

Historien strækker sig over næsten 80 år fra 1900 til 1977. I 1900 bliver den blot 12-årige Ammachi gift med en langt ældre mand. Hun følger med ham til sit nye hjem, og skal lære et nyt liv og en ny verden at kende. Manden er speciel på flere punkter; han taler ikke meget og han er meget bange for vand. Hun har levet hele sit liv med vandet og floderne som en livsåre - men han har det bedst i toppen af et træ. I familien hedder det sigm at en forbandelse hviler over familien, hvor mindst et medlem i hver generation er druknet - det kalder de for Tilstanden.

Som Ammachi bliver til Big Ammachi - matriarken for familien - kommer de også til at miste; der er mange hjerteskærende skæbner i de årtier, som også er skelsættende for Indien som land, der løsriver sig fra det engelske overherredømme. Parallelt med denne families historie krydser vi andre familier, og deres liv knyttes sammen i ægteskaber og fødsler; men vi møder også både en svensk og en engelsk læge.

Verghese er oprindeligt selv læge, og i denne roman viser det sig tydeligere end i den første jeg læste af ham. Det bliver til tider meget medicinsk med udførlige beskrivelser af operationer og indgreb; som jeg nok kunne have været foruden. Men det bliver familiens forbandelse og dermed også målet for Big Ammachi og andre i familien senere, at beskytte dem, der er ramt af fænomenet og i sidste ende bliver det en ung kvinde, der finder årsagen.

Denne medicinske tilstand bliver afgørende for, hvordan de lever deres liv - de er begrænsede og nogle lader sig hæmme af den. Det påvirker deres relationer og får tragiske udfald. Der er ligeledes stort fokus på spedalskhed, som i mange år var en forfærdelig sygdom og forbandelse over dem, der blev ramt og stigmatiseret af samfundet. 

Jeg synes der var nogle løse ender til sidst desværre. Store dele af historien fungerer virkelig fint - men pludselig skal det hele rundes af lidt brat, og så er der virkelig mange medicinske detaljer. Men jeg var absolut opslugt!

Friday, March 8, 2024

Den sidste djævel skal dø - Richard Osman

 


  • Engelsk
  • 6.-8. marts
  • 432 sider
  • Originaltitel: The Last Devil To Die

Der går nogenlunde et år mellem udgivelserne i serien om pensionistdetektiverne; og nu er vi nået til den fjerde bog i serien. Der var nogle noget mere seriøse og nostalgiske undertoner i denne historie, hvor den ældre antikvitetshandler Kuldesh findes dræbt i sin bil. Han er uforvarende blevet en brik i nogle narkosmugleres plan - men den plan viser sig at være langt mere kompliceret end nogle aner.

Men de altid nysgerrige pensionister i Coopers Chase vil have retfærdighed over deres vens død; de vil også gerne forstå, hvorfor han blandede sig. For Kuldesh vidste, at det var narko - og han har gemt det! Men måske er det slet ikke heroinen, der er det interessante i denne transaktion - noget smuglerne så er helt uvidende om.

Det bliver selvfølgelig de sædvanlige morsomme og hæsblæsende jagt, hvor de ældre får hjælp af politifolkene Chris og Donna; mens narkosmuglere og antikvitetsfalsknere render i ring efter hinanden og undervejs får myrdet et par stykker.

Det er som sagt også en mere sårbar historie; Elizabeths mand, Stephen, er nu meget syg af Alzheimers og en beslutning og en afsked skal tages. Vi kommer mere ind under huden på personerne i forhold til den skrøbelighed, de jo også har som ældre mennesker. Der er absolut stadig humor - ikke mindst Joyce er jo altid himmelråbende morsom. Men der kommer mere kød på karaktererne, som Osman udvikler dem.

I epilogen er der da også nogle bevægende ord om netop denne skrækkelige sygdom; men også den overraskende men måske kloge beslutning om, at serien nu tager en pause. Mange forfattere falder i den fælde at fortsætte for lang tid, når de først føler de har fundet en guldåre. Det kommer pludselig til at gå ud over kvaliteten, når ussel mammon tager over som lokkemad - Jussi Adler-Olsen er jo et glimrende eksempel på, at man ofrer sin integritet for blot at tjene flere og flere penge.

Det er derfor klogt tænkt at lade pensionisterne holde lidt ferie og komme fornyet tilbage til dem; men de vil blive savnet!

Tuesday, March 5, 2024

A Short History of the World in 50 Books - Dan Smith
















  • Engelsk
  • 4.-5. marts
  • 288 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Den første bog jeg læste  2024 var den lille bog om 50 løgne i verdenshistorien; og da var jeg jo blevet fristet til at bestille denne, selvom det ikke var helt så øjenåbnende, som jeg havde forventet mig af den første bog. Det er det jo aldrig rigtigt med denne slags bøger.

Men jeg tænkte, at denne måske kunne inspirerere mig til at læse nogle interessante bøger!

Jeg kan regne mig frem til, at jeg har læst 11 af de 50 bøger; da jeg ikke kan prale af fx de samlede værker af Shakespeare - eller hele ordbøger. Visse bøger er da også med fordi de var afgørende på andre måder end for deres faktuelle indhold. Det kunne være den ældste bog, den første trykte bog - men der er også en del bøger, der skabet kontroverser på deres tid. 

Det gælder især bøger om videnskab, som i sin tid gik imod kirkens doktrin - som fx Galilei. Der er en del samfundskritiske bøger helt tilbage fra Machiavellis Fyrsten til Mandelas selvbiografi om apartheidstyret i Sydafrika. Der er i det hele taget mange fagbøger på listen; af de mere moderne romaner kan isæ nævnes Catch-22, som virkelig er genial. Fra det 19. århundrede er det måske især Krig og fred af Tolstoy; som måske er en bog, siger de har læst end reelt læst. Jeg har i hvert fald ikke og kommer næppe til det heller.

Der var nogle virkelig gamle bøger (eller tekster), som jeg til gengæld godt kunne have lyst til at se nærmere på - fx The Pillow Book fra omkring år 1000 i Japan - eller Gilgamesh-eposset fra år 2100 f.Kr.

Interessant nok - men det er jo med denne slags bøger, at det forbliver i overfladen. Der skal ikke bestilles flere i den serie!

Saturday, March 2, 2024

Troldmanden fra Kreml - Giuliano da Empoli

 


  • Fransk
  • 1.-2. marts
  • 288 sider
  • Originaltitel: Le mage du Kremlin

Jeg læste en del om denne roman i efteråret 2022, da den var i spil til den franske Goncourt-pris, som dog blev vundet af Brigitte Giraud. Jeg syntes måske det lød lidt for politisk - og "russisk". Men den er lynhurtigt blevet oversat til mange sprog, hvilket jo ikke er normalt for franske romaner, og så ved man, at der er noget helt specielt ved den. Ydermere havde de den på fransk på biblioteket, så helt galt kunne det vel ikke gå. 

Jeg var dermed lidt skeptisk, da jeg startede - men så faldt jeg helt ind i en grusom historie. Nemlig den om, hvordan Putin blev til og ikke mindst hvorfor han kan blive det. Den russiske mentalitet er kompleks; det har den nok altid været og der er stadig en snert af zar-syndrom i russerne, tror jeg. De har behov for faderfiguren i zaren. Nu er langt fra alle russere jo enige med Putins politik - men systemet er rigtig god til at få det til at se sådan ud!

Manuskriptet forelå allerede i 2021, men med pandemien tog det lidt tid, så udgivelsen skete i april 2022 - ganske kort tid efter den seneste invasion af Ukraine. Det er selvfølgelig medvirkende til at give den en helt uventet godt planlagt udgivelse, og massiv succes ikke bare i Frankrig. For vi har nok mere end nogensinde behov for at forstå, hvem den mand er, som kan styre et så stort land med hård hånd. Som kan invadere et fredeligt naboland - "bare fordi" - og nu senest skaffe sig af med en af sine største kritikere.

Historien er kamoufleret under en tidligere rådgivers personlige fortælling til fortælleren. Han hedder Baranov i bogen, men er baseret på den reelle person Vladislav Surkov. Men alle andre personer vi møder, er ganske reelle - levende eller døde.

Så selvom konteksten er politisk, er det også en fantastisk fortælling om kulturelle nedarvede forskelle som i sidste ende influerer vores politiske demokratiske valg. Det er virkelig svært at gengive enkelte elementer af dens genialitet; men at en forfatter så præcist kan beskrive ikke blot virkelige hændelser og personer, men også give os en så god sammenligning af vores verdensopfattelser er intet mindre end genialt, og jeg fortryder nu nærmest, at jeg ikke købte den selv. Læs den!!!!

Wednesday, February 28, 2024

Frederik X - En konge bliver til - Anne Sofie Kragh

 

  • Dansk
  • 28. februar
  • 240 sider

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige om denne? Jeg er stor fan af personbiografier, og bestilte selvfølgelig denne bog samme dag dens publikation blev annonceret. Så blev udgivelsen udskudt med tre uger, og i går ankom den så. 

Jeg pakkede den ud, satte noget mad i ovnen til middagen - og da det var klar 25 minutter senere var den "læst". For det er nærmest en fornærmelse at kalde det at læse!

240 sider opdelt i fire emner om Frederik X som barn, ung, ægtemand og konge. Der er absolut ingen opfindsomhed i de få linier tekst, der er. I afsnittet om barndommen er der sammenlagt 3 sider tekst i kapitel på mere end 30 sider. Resten er store fotos - og der er ikke et eneste, der ikke er set før.

Samlet set er den totale tekst fuldstændig genkendelig og forudsigelig - en slags Wikipedia-tekst på max 13-15 sider komprimeret tekst ledsaget af et supertillæg af farvefotos fra et ugeblad, Andet er det ikke! At jeg har givet 320 kr. for dette makværk skal jeg nok forsøge at lade være med at tænke på. Det er for deprimerende.

Det eneste positive man kan sige er, at med så lidt tekst er det for en gangs skyld lykkedes Politikens Forlag at komme igennem det uden for mange stave- og sjuskefejl; det plejer ellers at være en umulig opgave for dem. Men det er en ringe trøst. Jeg kan kun kraftigt opfordre til ikke at spilde sine penge og planetens træer på dette!

Tuesday, February 27, 2024

The Hidden Language of Symbols - Matthew Wilson

 


  • Engelsk\
  • 26.-27. februar
  • 272 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

I søndags var jeg lige en tur på Glyptoteket, og de har en virkelig fantastisk museumsbutik - hvor man ydermere får 10%, hvis man har et årskort. Jeg må altid virkelig begrænse mig selv for ikke at løbe med hele butikken - men kom dog hjem med en enkelt bog genne gang.

Jeg har flere bøger, som ret systematisk gennemgår helgen(ind(er), objekter og diverse symboler, som bruges i især middelalder og renæssancekunst. |De er dog mere en slags opslagsværker, og selv om mange symboler stadig bruges, er de funderede på den mere klassiske brug i ældre værker.

Denne bog omhandler symbolsproget opdelt i grupperne - magt, tro, usikkerhed og håb. meget traditionelle emner for kunst. Det interessante ved historierne er at de forbinder vores opfattelse af dem med deres oprindelse. Mange symboler er jo tidligere hedenske symboler, som især romerne bragte videre til kristendommen for at gøre "overgangen" mere smidig for folket. Men planter og dyr fra andre verdensdele havde også en hel anden symbolik - og nogle har stadig en anden betydning i andre kulturer, som fx dragen. I Europa er det et faretruende dyr brugt til at illustrere, at man overvinder det onde, mens man i Kina ser det som et lykkebringende dyr.

Der er rigeligt med illustrationer af såvel keramik, statuer, kolonner og springvand til selvfølgelig malerierne. Så det er en smuk og lækker bog, som man kan benytte som opslagsværk udover den første læsning.

|Det irriterede mig dog lidt, at illustrationerne har ganske mange informationer - pånær hvor de kan ses! Når man skriver alle de andre informationer, kunne man måske lige finde plads til at angive museet eller samlingen? Jeg forbereder min intense uge i Madrid snart, og der ville det være skønt at kunne se nogle af disse malerier i virkeligheden for rigtigt at få detaljer, farver og stemning med.

Sunday, February 25, 2024

A Piece of the World - Christina Baker Kline

 

  • Engelsk
  • 24.-25. februar
  • 328 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Sidste år læste jeg lidt ved et tilfælde en roman af denne forfatter; det var nem hyggelæsning og jeg tøvede derfor ikke med at lede efter flere i mit forsøg på at læse flere biblioteksbøger - eller rettere sagt... købe færre bøger selv! Det var da også en meget hurtig affære, da den er skrevet med relativ stor skrift og er særdeles nem at læse. Ikke desto mindre særdeles gribende og med flere overraskelser for mig.

Jeg er jo passioneret kunstelsker; men med den store fejl, at jeg foretrækker renaissancen og nærmest aldrig ser moderne kunst (defineret som efterkrigstiden og fremefter). Endnu mindre kender jeg derfor til amerikansk kunst, og havde aldrig hørt om maleren Andrew Wyeth. Alligevel mener jeg at have set maleriet, der er fundamentet for hele bogen - Christina's World hedder det.

Det er faktisk lidt forstyrrende, når man ser nærmere efter. Det er ikke blot en ung pige, der ligger i græsset og ser mod et hus. Ser man nærmere, ser man hendes tynde arme. Man aner noget foruroligende over blikket mod huset selvom vi ikke ser hendes ansigt. Det er intenst!

Det var Christinas liv også. En ung kvinde født ind i en familie med en lang historie af søfarere, som har bosat sig i et stort træhus med udsigt over havet i Maine. Hun fødes i 1893, og da hun er ganske lille rammes hun af en sygdom, som efterfølgende gør hende mere og mere invalid. Familien var fattig, og videnskaben begrænset - i dag ved man, at det var en neuropatisk sygdom; men for 100 år siden, var der ikke mange muligheder for behandling eller helbredelse.

Så Christina vokser op i huset med sine tre brødre, forældre og bedstemor i et barsk miljø, hvor der hverken var rindende vand eller elektricitet i huset. De knoklede fra morgen til aften og Christina tog sin del af det hårde arbejde.

Bogen fortælles baglæns fra 1939, hvor den unge maler Andrew Wyeth første gang kommer til huset. Han formår at agere naturligt med hende; hverken intimideret af hendes handicap eller for nysgerrig. Ingen medlidenhed. Han ser huset og hende som en verden i sig selv; men det er jo i høj grad også hendes verden, som maleriets titel indikerer.

Han kommer hos Christina og hendes bror, Al, hvert år. Han maler i deres hus, og derigennem fortælles Christinas historie tilbage fra barndommen og op gennem en ungdom, hvor hun troede og håbede på den store kærlighed. Hun nægtede altid at se læger, og ville heller ikke bruge en kørestol. I stedet endte hun med at hive sig selv frem med armene - og nu ser vi hende pludselig i et helt andet lys i maleriet. En kvinde, der ser sit hus i horisonten - pånær to små rejser til Boston det eneste sted på jordkloden hun nogensinde kom. Det blev hendes verden! Men hun elskede den verden - selvom det betød, at hun forblev ugift. At hendes lillebror opgav sine drømme for at blive boende sammen med hende hele livet.

Christina Olson døde i 1968 blot en måned efter broren; men hun lever nu videre som et ikonisk amerikansk stykke samtidskunst. Det var en virkelig interessant historie - og man kommer godt ind under huden på Christina. Samtidig er ideen med at fortælle et maleri jo fantastisk; at det er en reel person gjorde det blot endnu mere spændende.

Saturday, February 24, 2024

Femina - Janina Ramirez

 

  • Engelsk
  • 20.-24. februar
  • 464 sider
  • Dansk titel|: Ikke oversat
Endnu en non-fiction bog og én, jeg havde glædet mig meget til - og jeg blev da heller ikke ovenud skuffet.

Der er ingen tvivl om, at historien i århundrder var skrevet om mænd - og af mænd! Konger og kejsere, soldater og politikere - de fleste var mænd, og kvinder "blot" dem, der stod i baggrunden og fik hjemmet til at fungere. Vi er vant til doktrinen om kvinden som den underdanige datter og hustru i historien; kvinden, der fødte børn og agerede spillebrik i politiske ægteskabsalliancer.

Men der er flere eksempler på kvinder, der rent faktisk indtog en mere fremtrædende rolle - tænk bare |Margrete I og Kalmarunionen! Eller Jeanne d'Arc! Faktisk var mange kvinder jo nødsaget til at varetage husholdningen - og dermed økonomien - når deres mænd var ude og lege krig, som de jo gjorde.

Janina Ramirez er historiker, og hendes præmis for bogen er at undersøge kvinders reelle rolle i den tid, de levede i. Ny måde at forske på gør det muligt for os at se tingene lidt anderledes. Hvor man tidligere antog, at en grav med våben tilhørte en mand, kan man i dag med DNA-tests fastslå, at der er tale om jvindelige skeletter. Dermed indtog disse kvinder altså en helt anden rolle og langt mere aktiv end den traditionelle forestilling.

Bogen går helt tilbage til det 6.-7. århundrede og ender med den tidlige renaissance - hvert kapitel indledes med en kort introduktion - Discovery - som sætter rammerne for historien. Der er derfor også en del generel historie, hvor mænd spiller en meget fremtrædende rolle. De er ikke til at komme udenom, og man skal læse mellem linierne og grave dybere for at finde spor af kvinderne som mere proaktive medborgere. Men de er der!

Bogen er samtidig fint illustreret med eksempler på kvinders betydning i historien; dog er den lidt nyere - alt er jo relativt - historie noget bedre til at give os informationer. Ramirez formår dog fint at bringe en vikingekvinde til live og tage os med tilbage til en tid, hvor kvinder på mange områder var mænd ligeværdige. Måske endda mere end i de århundreder, der gik lige forud for vores. Kampen for overlevelse var barsk dengang, og man kunne ganske enkelt ikke tilladce sig "kun" at spille på den ene banehalvdel - der var behov for alle hænder (og hoveder) for at klare sig.

Senere begyndte vi at sætte kvinden op på en piedestal som pyntedukke uden selvstændige meninger - og den katolske mandsdominerede kirke gjorde selvfølgelig deres til at sætte grænser. Ikke at den protestanstiske kirke er meget bedre; Luther udtalte selv, at kvinders plads var ved kødgryderne. 

Hvis man er historieinteresseret med en god basisviden, og nysgerrig på et nyt syn, så er dette en virkelig interessant bog.