En flænge i himlen - John Green

• Engelsk
• 6. - 7. maj
• 316 sider
• Originaltitel: The Fault in Our Stars

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse denne på grund af den lidt for hypede omtale, og mit indtryk af den som en teenageroman, hvilket den da også til dels er. Men jeg fandt den til en rimelig pris i Göteborg i weekenden - for alt andet lige er det jo letlæsning, så at give for meget for en sådan bog gider jeg ikke.

Men nu er den læst - og jeg har haft Kleenexen fremme. Nok ikke på grund af Hazels og Augustus' teenage-love story ramt af cancer; men som alle andre, der selv har haft den sygdom helt tæt inde på livet, og har skullet forberede sig på det sidste farvel. Det vil for evigt influere, hvordan vi læser visse bøger.

Derudover er det faktisk en sød historie - med et absolut ekstistentialistisk islæt, som også gør den egnet til voksenlæsning. Der er smukke referencer til anden litteratur og poesi, og så er der selvfølgelig den fiktive roman i romanen, som bliver en form for omdrejningspunkt i de to teenageres forhold, og årsagen til, at de finder sammen.

Hazel er seksten år gammel, og kræftramt. Ikke døende men konstant terminalpatient med en oxygenmaskine, hun altid kører rundt med. Hun er lidt indelukket og ensom, og lever med moderen over hende som en konstant temperaturmåler på hendes helbred. Og så møder hun den lækre Augustus, som har fået amputeret halvdelen af det ene ben på grund af kræft. De mødes i en støttegruppe, hvor Augustus primært kommer for at hjælpe Isaac, hans ven, som skal have fjernet sit sidste gode øje og dermed blive blind. Alle lever de med cancerne inde på livet.

Men de to unge får også en mulighed for kærlighed. De kommer ud at rejse for at møde deres helt - forfatteren til den fiktive roman i romanen; og som viser sig at være en alkoholisk ulidelig gammel nar! 

Og da det hele bliver rigtig trist, og læseren skal med til en begravelse, så bliver denne selvsamme forfatter alligevel medvirkende til, at den overlevende teenager får luft for al vreden i forbindelse med sygdommen. Det var ikke overraskende en roman, der hurtigt blev filmatiseret - men jeg kan ikke forestille mig, hvordan det sproglige kan overføres med samme genialitet; det er desværre nok for meget teenagefilm - men romanen fortryder jeg bestemt ikke.